DATA 4.0 – Big Data

Event #6 i Data 4.0-netværket for studerende, folk fra industrien, startup-miljøet og andre interesserede

I dette sjette event i rækken skal vi dykke ned i begrebet Big Data og opdage, hvorfor det faktisk ikke er så stort, som navnet antyder. Maria fra neurospace har mikrofonen, og hun vil gennemgå to cases med big data; en fra sundhedsindustrien og en fra produktionsvirksomhederne. Hun vil også komme med konkrete eksempler på, hvor meget bedre en machine learning-model kan blive, hvis datagrundlaget er større.

Om Data 4.0

Den fjerde industrielle revolution, Industri 4.0, forsyning 4.0 lyder for nogle som en masse buzzwords, såsom Machine Learning, Internet of Things, Big Data og Cloud, som ofte forvirrer mere end de oplyser. Ikke desto mindre dækker disse begreber over en vifte af anvendelige teknologier, som er nøglen til optimering af både omsætning og produktion. Der er uudnyttet potentiale, både for virksomheder og nuværende samt kommende medarbejdere. Samtidig medfører denne trend nye begreber, behov for nye teknologier, leverandører og implementeringsmetoder.

Vi har valgt at samle det hele under en paraply, som vi kalder Data 4.0-netværket, hvor vi vil udbrede viden omkring disse nye teknologier og begreber.

Formålet med Data 4.0-netværket

Danske forsynings- og industrivirksomheder kæmper med at indsamle og udnytte data og mange studerende med teknisk faglighed er ikke oplyst om de mange spændende muligheder i disse sektorer. Data 4.0-netværket er et initiativ i samarbejde mellem neurospace og ORBIT Lab på Aarhus Universitets Institut for Elektro- og Computerteknologi. Netværket har til hensigt at bringe relevante kræfter sammen for at styrke den danske industris muligheder for bl.a. at opsamle og anvende data og optimere produktion og omkostninger.

Hvad siger de studerende om netværket?

Hvad siger virksomhederne om netværket?


Program

15.00: Velkomst v. ORBIT Lab
15.05: Big Data – Ikke så stort endda, v. Maria Jensen, neurospace
15.50: Q&A
16.00: Tak for i dag


Om Maria Jensen

Maria er Ingeniør med speciale i Machine Learning og co-founder af neurospace. Hun har en baggrund som ingeniør i global management and manufacturing samt teknologibaseret forretningsudvikling og har igennem de seneste år hjulpet industrielle virksomheder med at udnytte potentialet i opsamlet data. .


Hvem kan deltage?

Dette arrangement er gratis at deltage i og åbent for alle som ønsker indsigt i, og evt. Indflydelse på den danske industris fortsatte overlevelse. Alle med interesse i emnet er velkomne, og vi opfordrer både tech-kyndige studerende og repræsentanter fra den danske industri og startup-verden til at deltage. Du behøver ikke at have deltaget i de to første arrangementer for at deltage i dette.


Sprog

Dette event afholdes på dansk


Lokation

Microsoft Teams. Du får tilsendt et link via e-mail på selve dagen for arrangementet.


Tilmelding

Når du registrerer dig som deltager på dette event, siger du ja til at modtage e-mail-updates fra ORBIT Lab og neuropace, fx ændringer i forbindelse med dette event. Du kan selv justere dine præferencer og til enhver tid afmelde dig mailinglisten. Dog anbefaler vi, at du forbliver på listen som minimum frem til eventet er afholdt, så vi kan oplyse dig om eventuelle ændringer. OBS! Formularen nedenfor kan godt drille i Firefox til Windows. Prøv en anden browser.

 

* indicates required







Hvis du har spørgsmål til eventet eller denne sides indhold, kan du tage fat i Litte Dalsgaard, ORBIT Lab Community Manager: litte@ase.au.dk / 93 52 14 47